søndag den 1. august 2010

Søndag - venter på regnvejret...

Søndag...Vejrprofeterne spåede heldagsregn, og jeg havde således planlagt hyggelige indeaktiviteter - bagning, tedrikning og hækling. Forstå mig ret, jeg elsker skam at slikke sol på min altan, men jeg var faktisk begyndt at se frem til at krybe sammen i sofaen med te og hjemmebag.

Før jeg kunne læne mig tilbage og inhalere te og bagværk i rigelige mængder, måtte jeg dog lige bage bagværket. Så man så lige mig stå i køkkenet hele formiddagen og bage 4 slags horn (marzipan/æble, nougat, pølse og kyllingefyld) og samtidig lure ud af vinduet på en mistænkeligt blå himmel.

I skrivende stund er alle hornene færdigbagte, og det regner stadig ikke... Til gengæld har jeg konstateret, at jeg ikke har plads til alle hornene i fryseren, så nu må jeg proppe mig med horn - bittersødt er vist det rigtige ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Topscorere den seneste uge